Spørgsmål og svar

Få svar på alle dine spørgsmål

Vi har samlet de oftest stillede spørgsmål her.

Nogle af spørgsmålene har ikke noget at gøre med Falck Teknik, men vi er glade for at du henvender dig.

Hvis du ikke finder svaret her eller har andre spørgsmål kan du:

 

CVR nummer

CVR nummer

Vi oplever en del kunder der spørger til CVR nummer og firmanavn.

Vi er en erhvervsshop, der sælger varer der også kan bruges i private hjem som fx vores kuliltealarm

Du kan i feltet firmanavn skrive dit eget navn

Du kan i feltet CVR skrive: 1

Du skal bare være klar over at vores salgs og leveringsbetingelser gælder for salg til erhverv og at priserne vises uden moms.

Spørgsmål om slukkere

Min slukker er stjålet

Hvis din slukker er blevet stjålet, må du kontakte Falck Teknik på telefon 44 92 33 44 for bestilling af en ny. Så sørger vi for, at du igen får en slukker.

Dette gælder alle vores mobile brandslukkere, f.eks. pulverslukkere, CO2 slukkere, skumslukkere og vandslukkere.

Du skal være klar over at det vil koste dig et beløb at erstatte slukkeren.

Adresseændring i forbindelse med service

Har I skiftet adresse eller er der andre former for ændringer hos jer, kan I ringe til os på 44 92 33 44.

Du har også mulighed for at sende os en mail: falckteknik@falck.dk

Vi har tømt en pulverslukker i en bil

Pulveret støvsuges eller børstes væk. Vask eftr med sæbespåner eller brun sæbe. Husk at aftørre efter vask

Har du en serviceaftale med os, så sørger vi for, at du får byttet din pulverslukker.

Ring til os på 44 99 33 44 eller mail: falckteknik@falck.dk - vi vil også gerne ringe dig op

Du kan også gå hen på den nærmeste Falck station og købe en "bytter-slukker".

Vær dog opmærksom på, at en del Falck stationer har bestemte åbningstider.

Vi har utætte brandslanger

Hvis du er så uheldig at have utætte brandslanger, hjælper vi også her.

Ring til os på telefon nummer 44 92 33 44 så får du vores salgsafdeling, som sidder klar til at hjælpe dig.

Har du en serviceaftale med os, sender vi en montør ud til dig og ser på utætheden på slangerne. 

Jeg har fundet en Falck slukker

Har du fundet en slukker brugt eller ubrugt anbefaler vi, at du afleverer den på en Falck station.

På den måde sikre vi at slukkeren bliver behandlet på den mest hensigtsmæssige og miljørigtige måde.

Spørgsmål om slukkere

Splitten er revet ud af min slukker

Hvis du oplever, der er fjernet en split i din brandslukker og du har en serviceaftale, så sender vi en montør ud til dig. Det er en servicemontør, der kan og skal sætte en ny split i en brandslukker, da det kræver specielt udstyr.

Spørgsmål om Inergenanlæg

Inergenanlæg hyler og blinker

Oplever du dit inergenanlæg står og hyler skal du kontakte vores sikringsafdeling på 44 92 33 44.


Hvis vi ikke umiddelbart kan hjælpe dig over telefonen, sender vi en tekniker ud til dig.

Ønsker tilbud på Inergenanlæg

Et inergenanlæg kan opbygges på mange forskellige måder, der passer til netop dit behov.

Ønsker du et tilbud på et nyt inergen-anlæg eller på en servicering, er det bedst at ringe til vores sikringsafdeling på telefonnummer 44 92 33 44 eller sende os en mail på falckteknik@falck.dk.

 

Pris og service på hjertestarter

Ønsker pris på hjertestarter

En hjertestarter sælges kun sammen med et kursus i brugen af hjertestarteren, eftersom det er vigtigt at vide, hvordan hjertestarteren skal bruges.

Ønsker du at få oplyst en pris på en hjertestarter kan du ringe til vores hjertestartersekretariat på telefon nummer 44 92 33 44.

Du kan også sende os en mail til: aedsek@falck.dk. Vi sørger herefter for, at en sælger vil tage kontakt til dig så vi kan give dig det bedst mulige tilbud.

Spørgsmål vedrørende faktura

Hvem har bestilt dette servicebesøg?

Måske står du i en situation, at du ikke ved, hvem der har bestilt et servicebesøg i jeres virksomhed.

Du ringer til os på telefon nummer 44 92 33 44 eller sender os en mail på falckteknik@falck.dk

Vi undersøger udfra vores oplysninger, hvem der har foretaget bestillingen eller indgået aftalen.

Ikke enig i, hvad der er blevet faktureret

Oplever du at din faktura ikke stemmer overens med dine oplysninger, kan du ringe til os på telefon nummer 44 92 33 44.

Du kan også sende os en mail på falckteknik@falck.dk

Så får vi kigget efter i vores system, hvad der kan være faktureret forkert.

Forkert eller manglende EAN nummer

Er din faktura registreret med et forkert EAN nummer eller mangler det helt, skal du ringe til os på telefon nummer 44 92 33 44. Du kan også sende os en mail på falckteknik@falck.dk med de rigtige oplysninger.

Jeg har modtaget en rykker

Har du modtaget en rykker fra os, kan du kontakte os på telefon nummer 44 92 33 44.

Så vil vores økonomi afdeling sørge for at hjælpe dig.  

Jeg mangler en faktura og ønsker en kopi

Mangler du en faktura eller ønsker du at modtage en fakturakopi kan du kontakte os på telefon nummer 44 92 33 44.

Du kan også sende os en mail på falckteknik@falck.dk og vores økonomi afdeling vil sørge for at sende dig en fakturakopi.

Falck Teknik

Falck Teknik

Falck Teknik er en af Danmarks største leverandører af brandmateriel, førstehjælpsudstyr og sikkerhedsudstyr.

Vores adresse er:

Falck Teknik

Meterbuen 14-16

2740 Skovlunde

tlf: 44 92 33 44

fax: 44 84 89 98

CVR: 16 27 12 41

Mail: falckteknik@falck.dk

Brandtæpper

Brandtæppe kan det genbruges?
Vi anbefaler ikke at du genbruger et brandtæppe.

Der kan selvfølgelig være tilfælde hvor branden du har slukket, er så minimal at tæppet på ingen måde har taget skade, men det kan være svært at vurdere. Derfor mener vi ikke du skal løbe den risiko.

Skal du have et nyt brandtæppe kan du finde det her.
Brandtæppe vaskes
 Vi anbefaler ikke at du vasker dit brandtæppe. Brandtæppet er imprægneret med et stof, der er brandhæmmende. 

Stoffets brandhæmmende effekt kan du risikere at ødelægge eller minimere ved vask, så brandtæppet ikke fungere optimalt.

Skal du have et nyt brandtæppe kan du finde det her.