Et hjem skal være trygt. Lad os sikre dit
Dit hjem er din base. Her skal du føle dig sikker og tryg. Men selv det mest solide hus kan blive ramt af en vandskade, lide overlast i en voldsom storm eller få besøg af ubudne gæster.
Har du en husforsikring, får du et økonomisk plaster på såret, når skaden er sket. Men med Falck BoligRedning får du både akut og forebyggende redningshjælp. Vi kommer de fleste skader i forkøbet, og hvis uheldet er ude, rykker vi ud med det samme.
Du får akut hjælp, når du har brug for det
Med et abonnement på Falck BoligRedning kan du ringe til os 24 timer i døgnet. Har du brug for akut hjælp, er vi fremme hos dig inden for 60 minutter.
Vi tømmer f.eks. din kælder for vand og sætter en affugter op, hvis du har haft en vandskade. Hvis et stormvejr har revet tagsten løs, dækker vi taget med presenning. Og er der udsigt til isslag, skybryd, stormflod eller andre voldsomme omslag i vejret, varsler vi dig med en sms, så du kan sikre dig bedst muligt.
Vi hjælper dig også, før skaden sker
Rigtig mange skader kan undgås eller udbedres, inden de udvikler sig. Det sikrer vi med Falck BoligRedning.
Vi fjerner f.eks. fygesne på loftet, så du ikke får vand- og fugtskader. Vi fælder træer, der er ved at vælte, lukker for vandet, hvis der er frostsprængninger i rørene eller mistanke om frost i rørene, og fjerner istapper, før skaden sker.
Vi giver dig svar, når du er i tvivl
Som boligejer står man ofte i en situation, hvor man kan blive i tvivl om, hvad man skal gøre. Falck BoligRedning giver dig adgang til Rådgivningslinjen. Her kan du få svar på, hvordan du løser dit problem, og hvordan din skade er dækket. Du kan også få hjælp til at finde fagfolk, der kan udbedre skaden. Vi indhenter og vurderer gerne tilbud for dig.
Rådgivningslinjen er åben alle hverdage kl. 9-16.