Hjertestarter og førstehjælpskursus giver tryghed hos Farum Beton

Efter en frygtelig ulykke kunne det ikke gå hurtigt nok med at anskaffe hjertestarter og sende de ansatte på årlige førstehjælpskurser.

To medarbejdere så forfærdede til, da deres 54-årige kollega blev klemt i en betontang. Dødsulykken blev skelsættende for Farum Beton, som kort efter sendte samtlige medarbejdere på førstehjælpskursus. "Ingen af os har nogensinde lyst til igen at komme i en situation, hvor vi ikke aner, hvad vi skal stille op".

En sen aften i maj 2008 bliver Jimmy Irsbøl, markedschef hos Farum Beton, vækket af telefonen. En 54-årig medarbejder på aftenholdet er blevet klemt i en betongtang. Få timer senere dør den populære og vellidte medarbejder gennem 12 år på hospitalet af sine kvæstelser.

Glemmer aldrig den nat
’Det, ikke at vide, hvad man skal gøre i sådan en situation, er det værste’, oplever Jimmy Irsbøl, som aldrig glemmer den nat, han og den øvrige ledelse blev kaldt ind.
Chokket var ubeskriveligt. Og de to kolleger, som var vidne til dødsulykken på nært hold, måtte have akut psykologhjælp.
’Ingen af os har nogensinde lyst til igen at komme i en situation, hvor vi ikke aner, hvad vi skal stille op. Den tryghed er afgørende for os. Førstehjælp handler ikke kun om at være i stand til at hjælpe andre på stedet. Det er også en afgørende faktor for den, der får muligheden for at hjælpe. Følelsen af at vide præcist, hvad man skal gøre, hvis det, der ikke må ske, sker … 7,9, 13, siger Jimmy Irsbøl.

Alle af sted på førstehjælpskursus
Farum Beton valgte derfor at sende samtlige godt 20 medarbejdere på førstehjælpskursus. Det blev en så stor succes, at betonproducenten følger op jævnligt. Samtidig har virksomheden øget trygheden og sikkerheden med investering i en hjertestarter og tilhørende førstehjælpskursus med i hjertestarterhjælp.
Heldigvis har hverken hjertestarteren eller medarbejdernes færdigheder lært på førstehjælpskursus været i aktion. Alligevel har trygheden og sikkerheden fortsat højeste prioriteret hos Farum Beton.